Hvem er vi
UngFrekvens er en forening hvor alle unge kan være med og have det sjovt, uden pres.
Det mener vi
I Danmark forbindes det sociale fællesskab oftest med alkohol. Det gælder især for unge. Det forventes, at man drikker, når man er sammen med andre, og det at sige nej kan hurtigt føles som et fravalg af fællesskabet. Vi mener, det skal være omvendt. At være alkoholfri skal være normen. At drikke alkohol skal være et valg og ikke en forventning.
UngFrekvens er stiftet på baggrund af vores arbejde som folkeskolelærere. Her vi har oplevet, hvor svært det kan være at stå udenfor, når man ikke vil drikke. Vi ønsker en samfundskultur, hvor fællesskaber, fester og fejringer ikke er sat lig med procenter.
I UngFrekvens tror vi på, at forandring sker med de unge, ikke for de unge. Derfor har vi ugentlige aktiviteter for vores frivillige og medlemmer, hvor fællesskabet er i centrum. Derudover har vi nedsat ungepaneler på skoler i de kommuner der samarbejder med UngFrekvens. De unge, både på skoler og i vores community, er med til at forme vores projekter og sætte retningen for, hvordan fremtidens fællesskaber skal se ud.
Hos UngFrekvens vil vi gøre det lettere at sige ja til fællesskabet og nej til alkohol, uden at miste følelsen af at høre til. Vi gør det nemmere at vælge alkohol fra og stadig være en del af noget større.
Vision
Et samfund hvor alle unge kan deltage, trives og høre til uden alkohol og andre rusmidler.
Mission
Ungfrekvens arbejder for at skabe en sundere og mere inkluderende ungdomskultur. Vi fremmer alkoholfrie fællesskaber, udfordrer eksisterende normer og styrker samarbejdet mellem unge, skoler, forældre og samfund.
Værdier
Vi skaber et nyt ungdomsfællesskab med plads til alle.
Vi forandrer en alkohol defineren-de ungdomskultur til en mere inkluderende ungdomskultur uden drikkepres
Vi skaber forståelse mellem gen-erationer gennem oplysning og samtale.
Udfordringer
Udfordringerne er mange, og de påvirker de unge, familierne og resten af samfundet markant. Det danske forbrug af alkohol koster årligt det danske samfund 13 milliarder kroner.
For tidlig og for meget
Danske unge drikker mere og tidligere end næsten alle andre i Europa. Danmark ligger fortsat helt i top i ESPAD-undersøgelsen, hvor 40 % af danske 15-16-årige har været fulde inden for den seneste måned – mod et europæisk gennemsnit på 13 %.
Nationale undersøgelser, fra b.la. sundhedsstyrelsen, viser, at 16-17-årige i gennemsnit drikker 11,8 genstande om ugen, og at over 40 % i denne aldersgruppe drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 10 genstande om ugen.
Forskningen viser desuden, at danske unge starter tidligere end de fleste andre steder i Europa. En artikel fra Ugeskrift for Læger dokumenterer, at middeldebutalderen for alkoholindtag i Danmark er 13,9 år for piger og 13,4 år for drenge, og at første beruselse indtræffer allerede ved 14,8 år for piger og 14,5 år for drenge.
Alkohol er dermed dybt integreret i ungdomslivet, ikke kun som noget man gør, men som noget man forventes at gøre. Når alkohol allerede bliver en naturlig del af 13-15-åriges hverdag, sætter det spor langt ind i ungdomslivet.
Et nej til flasken er et nej til fællesskabet
Hele 42 % af unge siger, at det er svært at være en del af fællesskabet, hvis man ikke drikker. Derudover viser nyere undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at 44 % oplever, at unge, der ikke drikker, ofte er lidt udenfor til fester. For mange unge handler det derfor mindre om lyst og mere om at “følge med”.
Alkohol fylder ikke kun til festen, men også før, efter og i hverdagskulturen: I planlægningen, samtalerne og snakken mandag morgen. Det fungerer som et samlingspunkt, der binder nogle sammen og holder andre ude. Dermed er alkohol ofte en forventning og ikke et reelt valg.
Socialt pres
Næsten halvdelen af de 15-25-årige siger, at de har drukket alkohol, fordi de følte sig presset af venner, stemning eller forventninger. Samtidig fortæller 59 %, at deres venner har forsøgt at få dem til at drikke mere, end de havde lyst til. Det handler sjældent om direkte tvang, men om sociale spilleregler, gruppedynamikker og normer, hvor det stadig er forbundet med tabu eller usikkerhed at sige nej. Mange unge lærer tidligt, at “det sociale” hænger sammen med at drikke – og ingen ønsker at være den, der skiller sig ud.
Uorganiserede fester med høj risiko for uro og ulykker
Uorganiserede ungdomsfester fylder mere end nogensinde f.eks. puttefester, Sidste Skoledag og gymnasieintroforløb, er ofte uden voksne, tydelige rammer eller ansvarlige arrangører.
Statens Institut for Folkesundhed viser, at unge, der binge-drikker, har over dobbelt så høj risiko for at blive udsat for vold, ulykker eller grænseoverskridende episoder.
Derudover oplever over 60 % af unge, at skolefester og arrangementer ikke er alkoholfrie i starten af skoleåret, selvom dette anbefales som et forebyggende tiltag. Unge står derfor ofte alene, når stemningen eskalerer, eller når der opstår situationer, de ikke er klædt på til at håndtere.
Når alkohol ikke er nok
Forskning fra Det Nationale Forskningscenter, viser en tydelig sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og brug af andre rusmidler senere i livet. Unge der begynder at drikke tidligt, har markant øget risiko for senere misbrug, både alkoholafhængighed og brug af stoffer.
Danske undersøgelser viser, at unge som drikker meget (7-9 genstande mindst 4 gange om ugen) oftere bruger hash og andre euforiserende stoffer end unge med lavt forbrug af alkohol.
WHO og danske sundhedsmyndigheder advarer derfor om, at tidlig alkoholdebut er en central risikofaktor for risikoadfærd, skadevirkninger og stofmisbrug.
Forældre vil det rigtige men mangler viden og værktøjer
Mange forældre føler sig usikre på, hvornår og hvordan de skal tale med deres børn om alkohol. De ønsker at støtte, men over halvdelen oplever, at det er svært at sætte klare rammer, når “alle de andre” tillader alkohol.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser desuden, at knap 4 ud af 10 forældre synes, det bliver endnu sværere at tale om alkohol, når deres barn begynder på gymnasiet, hvor alkoholkulturen fylder markant mere.
Når de voksne omkring de unge er utydelige, vokser usikkerheden, både for forældre og for unge. Derfor mangler der fælles rammer mellem hjem og skole: fx alkoholkontrakter, der ligesom skolernes mobilpolitikker, kan skabe et fælles sprog og klare forventninger. Når rammerne er tydelige og delt mellem de voksne, bliver det langt lettere for unge at træffe sunde valg.
Der mangler alternativer ungdomsfællesskaber
I dag er det svært for unge at være en del af sociale fællesskaber uden alkohol. Halvdelen af unge har fravalgt et socialt arrangement, fordi de ikke ønskede at drikke, ofte af frygt for at skille sig ud eller føle sig udenfor. De muligheder, der findes uden alkohol, er få og ikke målrettet unge på deres egne præmisser. Mange må selv skabe alternativer, og det er hverken let eller tilgængeligt, derfor vælger mange i stedet bare at følge med flokken.
Det kræver synlige, attraktive og tilgængelige alternativer, som unge faktisk har lyst til at være en del af. Samtidig kræver det større åbenhed om, hvordan alkohol fylder i det sociale liv og hvordan det påvirker dem, der gerne vil sige nej.
Vores arbejde er rettet mod at udvikle løsninger, der både ændrer kulturen og gør det muligt at sige nej uden at skulle forklare sig eller forsvare sig.
Mød teamet
Menneskene bag UngFrekvens
Vores arbejde bæres af engagerede mennesker, der hver dag bidrager til en mere inkluderende ungdomskultur. I bestyrelsen, sekretariatet og blandt vores mange frivillige finder du både faglige kræfter og passionerede ildsjæle, som sammen driver visionen fremad. Her kan du møde holdet bag – dem der gør idé til virkelighed.
Elisabeth Valentin Lynggard
Co-founder, daglig ledelse
Viktoria Lundehøj Hartmann
Co-founder, daglig ledelse
