Vores tilbud

Foredrag og workshops

Foredrag for unge

'fællesskab på spil' - Alkohol, fællesskab og sociale relationer

Mange unge stifter tidligt bekendtskab med alkohol i sociale sammenhænge; til fester, i weekenderne og som en del af de fællesskaber, man ofte føler, man skal være en del af. Men alkohol er ikke altid samlende. 
For nogle unge kan det i stedet føre til usikkerhed, pres og en følelse af at stå udenfor fællesskabet Vores foredrag sætter fokus på alkoholens betydning for unges sociale relationer og fællesskaber. Med udgangspunkt i data og indsigter indhentet blandt unge fra København undersøger vi, hvordan unge forstår festkultur og alkohol, og hvordan alkohol ofte fungerer som en social katalysator, men også som en faktor, der kan skabe afstand, konflikter og brud i relationer. 
Foredraget er målrettet unge i alderen 13–18 år og kan tilpasses både udskoling og ungdomsuddannelser.

Ungenær formidling og aktiv inddragelse

Foredraget er dialogbaseret og tager udgangspunkt i unges egne oplevelser og refleksioner. Undervejs inddrager vi deltagerne i små øvelser og opgaver, som sætter gang i deres egne tanker om alkohol, fællesskab, grænser og sociale forventninger. 
Målet er ikke at pege fingre, men at skabe rum for refleksion, nysgerrighed og fælles forståelse. Efter foredraget går de unge derfra med nye perspektiver på:
  • Hvordan alkohol påvirker fællesskaber og relationer
  • Sociale normer og gruppepres
  • At stå ved egne grænser – også i sociale sammenhænge 
  • Hvordan man kan bidrage til et mere inkluderende fællesskab
Foredraget fungerer som en stærk kickstarter til at styrke trivsel og sammenhold i klassen eller på årgangen.

Foredragets opbygning

  • Ca. 10 min. Introduktion til foredraget og præsentation af temaer og data
  • Ca. 30–40 min. Fagligt oplæg om alkohol, festkultur og sociale relationer kombineret med små øvelser og refleksionsopgaver
  • Ca. 10–20 min. Dialog og fælles opsamling, hvor de unge får mulighed for at dele tanker og stille spørgsmål

Varighed

2 lektioner (ca. 1 ½ time)

Priser

Foredrag for op til 30 personer – 2500 kr + transport

Foredrag for op til 50 personer – 3500 kr + transport

Foredrag for forældre

'Når fællesskabet drikker' - forældrenes rolle, Alkohol, fællesskab og tydelige rammer

Dette foredrag kan rekvireres af fx skoler, ungdomsklubber, ungdomsskoler og biblioteker eller som et fælles oplæg for forældre på en årgang eller i en klasse. Mange forældre oplever, at alkohol fylder mere og tidligere i deres barns sociale liv. 
Fester, fællesskaber og sociale forventninger kan skabe et pres for de unge, som ikke altid er synligt udefra. Samtidig kan det være vanskeligt som forælder at finde balancen mellem tillid, frihed og tydelige rammer, samt at vide, hvornår og hvordan man bedst tager de svære samtaler om alkohol. I dette foredrag præsenteres forældre for viden og data om, hvordan alkohol påvirker unges trivsel og sociale relationer, samt hvad forskning viser om betydningen af tydelige og fælles alkoholregler. 
Foredraget giver indblik i, hvordan alkohol både kan fungere som en social katalysator og som en faktor, der kan ekskludere og skabe utryghed i fællesskabet. Foredraget er dialogbaseret og giver forældrene konkrete redskaber til at tale med deres unge om alkohol. 
Derudover skabes der en fælles ramme for, hvordan klassens forældre kan arbejde med en alkoholkontrakt og styrke et mere inkluderende fællesskab og en sundere festkultur blandt de unge. 
Efter foredraget går man derfra med større indsigt i unges virkelighed, øget forståelse for forældrerollens betydning og konkrete handlemuligheder for at støtte både eget barn og fællesskabet som helhed.

Varighed

90 minutter

Oplæg for fagfolk, foreninger og virksomheder

'Co-creation med unge'når unge bliver medskabere

Unge i dag vokser op i en kompleks virkelighed præget af høje forventninger, hurtige forandringer og krav om konstant stillingtagen. Skal indsatser, fællesskaber og tilbud til unge lykkes, kræver det mere end gode intentioner, det kræver reel inddragelse og forståelse for unges perspektiver. 
Er jeres forening eller virksomhed nysgerrig på, hvordan man kan arbejde med unge som aktive medskabere frem for passive modtagere? Og hvordan co-creation kan skabe løsninger, der både er relevante, bæredygtige og forankrede hos de unge selv? 
I dette oplæg deler vi vores tilgang til arbejdet med unge og co-creation. Med afsæt i praksisnære erfaringer og konkrete eksempler viser vi, hvordan man kan skabe rum for unges stemmer, styrke ejerskab og udvikle fællesskaber og indsatser i samarbejde med målgruppen. 
Oplægget tilpasses jeres behov og kan blandt andet have fokus på:
  • Hvordan man skaber meningsfuld ungeinddragelse
  • Co-creation som metode og mindset
  • Faldgruber og succeser i arbejdet med unge
  • Hvordan voksne fagpersoner kan understøtte, uden at overtage
Oplægget henvender sig til fagfolk, organisationer, foreninger og virksomheder, der arbejder med, eller ønsker at arbejde mere kvalificeret med unge. 
Vi tager udgangspunkt i jeres ønsker og sammensætter oplægget, så det matcher jeres kontekst, målgruppe og formål.